

DEVI by Danfoss
Eksperter i elektriske varmeløsninger
Om DEVI by Danfoss
Hos DEVI gør vi elektrisk opvarmning enkel for dig og dine kunder. Vores løsninger er designet til at gøre din hverdag lettere, så du kan installere hurtigt og uden besvær, samtidig med at dine kunder får maksimal komfort og tilfredshed. Som global ekspert i elektriske varmeløsninger kombinerer vi pålidelig teknologi med energieffektivitet, stærk kundeservice og bæredygtige produkter med EPD (Environmental Product Declaration).
Make it easy, make it DEVI fordi elektriske varmeløsninger handler om mere end teknik.
Enkel installation hurtigt, sikkert og problemfrit
Bæredygtige produkter –med EPD-erklæring
Projekteringsbistand fra planlægning til færdigt resultat
Effektive løsninger som sparer energi og omkostninger
Stærk kundeservice – altid klar til support og vejledning
Udforsk DEVI by Danfoss produktkategorier


DEVImat™ gulvvarmemåtter med kun 3,5 mm byggehøjde
DEVImat™ er en selvklæbende varmemåtte, der gør installation af elektrisk gulvvarme hurtig og enkel. Måtten har en lav byggehøjde på kun ca. 3,5 mm, hvilket gør den særligt velegnet til renoveringsprojekter, hvor der er begrænset plads i gulvkonstruktionen.
Den selvklæbende varmemåtte sikrer nem og stabil montering direkte på underlaget. Nettet på varmemåtten kan klippes, så den let kan tilpasses rummet. DEVImat™ er et populært valg blandt elektrikere, der ønsker en pålidelig og tidsbesparende løsning til komfortabel gulvvarme.
DEVIcell™ LowCarbon gulvvarme til trægulve uden støbning
DEVIcell™ LowCarbon er et gulvvarmesystem udviklet til hurtig og enkel installation under trægulve. Systemet består af isolerende plader med 75% recirkuleret aluminium, som sikrer en jævn varmefordeling og en energieffektiv løsning til elektrisk gulvvarme.
Systemet installeres uden brug af støbning eller afretningsmasse. Sammen med DEVIflex™ varmekabler giver DEVIcell™ LowCarbon en fleksibel løsning, der er nem at tilpasse rummet.
Løsningen er et populært valg blandt elektrikere, når kunden ønsker en effektiv og komfortabel gulvvarme under trægulve.




DEVIreg™ termostater styrer gulvvarmen
DEVIreg™ sortimentet omfatter termostater til styring af elektrisk gulvvarme. Alle termostater er naturligvis i henhold til RED-radio-direktivet og er godkendt i henhold til Ecodesign Lot 20, hvilket sikrer høj kvalitet, sikkerhed og energieffektivitet.
Udvalget spænder fra enkle termostater, der styres direkte på enheden, til avancerede modeller med Bluetooth og Zigbee for smart styring. Blandt DEVIreg™ termostater finder du altid en termostat, som passer perfekt til kundens gulvvarmesystem.
DEVIflex™ er fleksible varmekabler til enkel installation
DEVIflex™ varmekabler er udviklet til enkel og sikker installation af elektrisk gulvvarme. De kan enten støbes direkte ind i gulvet eller lægges i DEVIcell™ LowCarbon-plader under trægulve, hvilket giver fleksible løsninger både ved nye gulve og renoveringsprojekter.
Varmekablerne er slidstærke og fleksible, hvilket gør monteringen hurtig og effektiv. Kombineres de med DEVIreg™ termostater, får du præcis styring af gulvvarmen. Med DEVIflex™ findes der altid en løsning, der passer til dit projekt, uanset om det er badeværelse, køkken eller stue.




DEVIpipeheat™ 10 V3 selvbegrænsende varmekabel til rørtracing
DEVIpipeheat™ 10 V3 er et selvbegrænsende varmekabel, der anvendes til frostbeskyttelse af vandrør. Kabelens selvbegrænsende egenskab sikrer, at effekten øges eller reduceres afhængigt af den omgivende temperatur.
Varmekablet kan monteres både indvendigt i og uden på vandrør, og er certificeret til installation indvendigt i drikkevandsrør.
DEVIpipeheat™ 10 V3 leveres på tromler som metervare, Cut-to-Length (afklip) eller færdige længder med kold tilledning. Alle selvbegrænsende varmekabler skal styres med en DEVIreg™ termostat.
DEVIsnow™ varmekabler og varmemåtter til tag og færdselsarealer
DEVIsnow™ varmekabler og varmemåtter er udviklet til effektiv snesikring af tage, indkørsler og gangarealer. Varmekablerne kan installeres på både tagflader og på jorden, for sikker og pålidelig smeltevandshåndtering under vinterforhold.
Produkterne er fleksible, holdbare og nemme at installere, hvilket gør monteringen enkel på både nye konstruktioner og renoveringsprojekter. DEVIsnow™ kombineres med en DEVIreg™ 850 termostat med følere for optimal energistyring og automatisk aktivering, når kulde, sne eller fugt registreres.

